Tilmeld din klub til Short Game Challenge - afholdes senest 30.4.19

15/04 - 2019 | Magnus Ankerstrøm

Foråret ligger lunt rundt om hjørnet, Tiger Woods har vundet Masters og vi andre, mere almindelige dødelige golfere, skal have afpudset formen inden sæsonen for alvor kommer i gang.

Hvilken bedre måde at gøre det på end ved at dyste med dine klubkammerater i golfens vigtigste disciplin – dit short game omkring green.

DGU Short Game Challenge er for alle - store og små, begyndere og øvede - og banen er rimelig nem at sætte op. Vi kan desuden nå at sende flotte scorekort ud, hvis I er hurtige ved tilmeldingstasterne.

Ellers kan I selv downloade og printe fra denne side med materialer til Short Game banen.


Til vinderne i de 12 forskellige rækker (herrer, kvinder, drenge og piger fordelt på 3 niveauer) – er der en billet til Short Game Challenge finalen d. 18. maj i Odense Eventyr GK. 

Short Game Challenge finalen afholdes samtidig med DM Golfsixes, hvor du ind imellem dine egne runder, kan fryde dig over nogle af vores bedste golfspillere i landet. Mange klubber laver netop en lille tur, hvor Short Game Challenge rækkevinderne, venner og familie drager afsted sammen og får en god golfdag ud af det.

Klubben behøver ikke afholde samtlige 12 rækker for at lave en Challenge – I kan nøjes med at lave de rækker, I har spillere til.

Tilmeld din klub til Short Game Challenge her – husk deadline for afholdelse er 30. april

Læs mere om selve afviklingen af turneringen her

Hvis du har nogle spørgsmål til Short Game Challenge turneringen, er du altid velkommen til at kontakte DGU’s sekretariat.


Kontaktperson:

Turnerings- & udviklingskonsulent
Tanja Lewis
Dir. tlf. 4326 2688
Mail: taw@dgu.org