Distriktsstævner | Dansk Golf Union (District 4)

Distriktsstævner

Breddestævner i lokalområdet

Turneringer

13/11 - 2018 |

Distriktsstævner er breddestævner i lokalområdet. Da det er en breddeturnering, er alle velkomne til at deltage. Den primære målgruppe er D- og E-række spillere, og i det omfang der er plads, fyldes der op med Y-række spillere.

Distriksstævnerne er 6 enkeltstående juniorstævner blandt de aktive golfklubber i Distrikt 4. Stævnerne spilles over 6 stævnedage på tværs af distriktet. NB: (Bornholm, afvikler et distriktsstævne lokalt efter egne regler).

Der spilles i følgende handicaprækker.

  • E-række: E-spillere (hcp. 37-54) dags aktuelt hcp. spiller 9 huller stableford, både piger og drenge fra rød tee eller tilsvarende.

  • D-række: D-spillere (hcp. 26,5 - 36) dags aktuelt hcp. spiller 9 huller stableford, piger fra rød tee og drenge fra gul tee eller tilsvarende.

  • Y-række: Y-spillere (hcp. - 26,4) dags aktuelt hcp. spiller 18 huller stableford, piger fra rød tee og drenge fra gul tee eller tilsvarende.

 

Der spilles i en fælles række for både piger og drenge i alle tre rækker.

Spillere fra D- og E-rækken har mulighed for at gå videre til Stjernegolf. Fire af turneringerne er udpeget til kvalifikation til Stjernegolf (se hvilke under spilleplanen). Vinder i D- og E-rækken i disse fire turneringer kvalificerer sig til Stjernegolf.

Spillerne skal kunne dokumentere fuldtids hjemmeklub-medlemskab af godkendt klub under Dansk Golf Union i Distrikt 4.

Forældre opfordres til at gå for-caddie og hjælpe til med at finde børnenes bolde, herved opnås også et bedre flow i spillet - HUSK at holde mindst 50 meters afstand.

Deltagergebyret for deltagelse i distriktsstævnerne i 2019 er fastsat til 50,- pr. spiller pr. stævne, betaling opkræves fra hjemmeklubben samlet efter afvikling af de 6 stævner.

Tilmelding til distriktsstævnerne sker efter ”først til mølle” princippet, D- og E-række spillere har fortrinsret og tilmelding sker i Golfbox.

 

Ved spørgsmål, kontakt: info@jd4.dk

 

Distriktsstævner