Dormy Elite Tour er en rigtig god turnering for elitejuniorer i Danmark. Det er en landsdækkende turnering og derfor en mulighed for at måle sig med landets øvrige elite.
ormy Elite Tour består af disse turneringer:
Dormy Elite Tour spilles over fire afdelinger, 3 indledende afdelinger samt en sæsonfinale. Der er åben tilmelding til de første tre afdelinger, som spilles på forskellige baner fordelt rundt i Danmark. Drengene spiller på en turneringsbane for sig og pigerne deler turneringsbane med Dormy Elite Tour Damer til afdeling 1 og 3, samt Girls Only Tour til afdeling 1-3. Den sidste afdeling er sæsonfinalen, og denne skal man kvalificere sig til. Det er de bedste spillere på DGU pointranglisten piger/drenge der kan deltage. I sæsonfinalen spiller både drenge, piger, herrer og damer samme sted.
Turneringerne afvikles over 54 huller med 2 runder på førstedagen og 1 runde på andendagen.
I de tre første turneringsrunder er der cut efter 36 huller.
Til sæsonfinalen spilles der 3 runders slagspil fra scratch uden cut.